Google har sendt en nødopdatering ud til browseren Google Chrome, efter at der er opdaget en sårbarhed i browseren, som er blevet brugt i angreb.

Det skriver det amerikanske magasin Forbes.

Ifølge magasinet er det Google selv, som har opdaget fejlen, der kan påvirke samtlige tre milliarder brugere af browseren.

Over for B.T. understreger Peter Kruse, der arbejder med it-sikkerhed, vigtigheden af at opdatere sin browser.

I Danmark vil browseren for langt de flestes vedkommende opdatere sig selv.

- Det eneste, man skal gøre, er derfor ikke at afvise en opdatering, siger han til B.T.

Google skriver i et blogindlæg om opdateringen, at selskabet er bekendt med sårbarheden, men at man ikke vil oplyse detaljer om den, indtil flertallet af brugere er opdateret.

/ritzau/

Man kan kalde det Mette Frederiksens »Big Beautiful Bill«.

Præsident Donald Trumps evne til at iscenesætte sin politik som en gave til menneskeheden er svær at overgå. Det er imidlertid, hvad statsminister Mette Frederiksen (S) forsøger med sin hjertelige velkomst til NATOs kommende styrkemål.

»Jeg håber, at vi på NATO-topmødet i Haag bliver enige om at øge forbruget på forsvar til 3,5 procent samt 1,5 på modstandsdygtighed« lød det fra Mette Frederiksen efter topmødet i Vilnius mandag.

Socialdemokratiet har med støjende undtagelser det meste af efterkrigstiden været et parti, som er garant for Danmarks nære tilknytning til de vestlige demokratier inden for NATO. Statsministeren sætter trumf på, når hun ligefrem håber, at vi skal bruge 150 milliarder kroner om året på forsvaret, hvor de godt 100 milliarder er direkte militære udgifter og resten mere generelle udgifter til samfundssikkerhed.

Først ved NATO-topmødet i Holland i slutningen af juni får vi to streger under facit. Mon ikke det lander på de 150 milliarder? 

Det er ikke ved siden af at bruge referencen til Trumps »Big Beautiful Bill« i forhold til Danmarks oprustning, selvom USAs finanspolitiske udfordringer er de omvendt af de danske. 

Danmark har blot en statsgæld på 30 procent af BNP, mens USA har en uholdbar høj gæld på over 100 procent af BNP. Danmark havde et overskud på statsfinanserne på 4,5 procent i 2024 og USA et uholdbart underskud på over seks procent af BNP.

Uanset hvad, er de beslutninger, som træffes om den militære oprustning i Danmark så enorme, at de ligesom Trumps økonomiske plan vil påvirke statsfinanserne og dansk økonomi i årtier frem. 

Blegner mødt med råderummet

Det lyder måske tilforladeligt med forsvarsudgifter på fem procent af BNP, for alt blegner næsten mødt med det svulmende finanspolitiske råderum. 

Ingen har rigtig fattet, hvor stor en omkalfatring af de offentlige udgifter, oprustningen er. 

Udgifterne til forsvaret udgjorde sidste år 3,9 procent af alle de offentlige udgifter, men vil med oprustningen stige til mindst 7,2 procent af alle de offentlige udgifter og 10,8 procent af de offentlige udgifter, hvis udgifterne til samfundssikkerhed medregnes.

Der er tale om en tre- eller firedobling af forsvarets andel af de samlede offentlige udgifter på få år.

Derfor kan man godt forstå, at statsministeren gør sig den umage at varsle, at der vil komme en stor økonomisk plan til efteråret, fordi »det her kommer til at blive rigtig dyrt. Det er rigtig dyrt allerede,« som statsministeren sagde tirsdag. 

Det er den samme økonomiske plan, som udenrigsminister og Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen (M), allerede varslede i februar.

Det er opløftende, at regeringens »Big Beautiful Bill« trods alt kommer med nogle små torne i modsætning til Trump og det amerikanske politiske system, som synes vaccineret imod at vise nogen form for økonomisk ansvarlighed. 

»Hver gang vi bruger en milliard på det danske forsvar, kunne den bruges på noget andet. Det kommer med et afsavn og prioriteringer,« sagde statsministeren mandag. Vi har hørt det samme fra den øvrige regeringstop.

Desværre er der ikke rigtig nogen, der tror på statsministerens og den øvrige regerings gentagne advarsler om, at der kommer en regning at betale, for det økonomiske råderum er eksploderet mellem hænderne på regeringen nærmest siden den tiltrådte i 2022.

I maj 2023 blev råderummet, som i forvejen var på 48 milliarder kroner, opjusteret med 16 milliarder, i maj året efter med 11,25 milliarder og så i februar i år med 21,25 milliarder. Finansminister Nicolai Wammen (S) har desuden netop varslet en ny markant opjustering af råderummet, fordi ikke mindst selskabsskatterne og aktieskatten vælter ind efter en revision af regeringens regnemodeller. 

Statsministeren har for mange måneder siden annonceret, at en af hendes prioriteringer er en langsommere indeksering af pensionsalderen. Alle går rundt om den varme grød, når det gælder spørgsmålet om afsavn og prioriteringer. Ingen har lyst til at gå ind i valgkamp med upopulære spareforslag, og finansministeren har i de netop overståede forhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi sendt 5,5 milliarder kroner af sted til bedre sygehuse og mere velfærd.

I lyset af beslutningen om at bruge størstedelen af råderummet på at opruste forsvaret og øge bevillingerne til at holde velfærdssamfundet kørende er det tankevækkende at bladre regeringsgrundlaget fra 2022 igennem.

SVM-regeringen er ikke undfanget af ansvars- og krisebevidsthed, men i en lige så stor bevidsthed om at finde en balance mellem de enkelte partiers ønsker og krav. Derfor bygger regeringsgrundlaget på en målsætning om at sænke skatten på danskernes indkomst og et skattestop.

Største udvidelse af den offentlige sektor siden 1960erne

Uanset om man elsker oprustningen af det danske forsvar, som i årtier har været så udsultet, at Danmark ikke kan forsvare sig selv, så er den enkle analyse af udviklingen på statsfinanserne, at SVM-regeringen står for den største udvidelse af den offentlige sektor siden slutningen af 1960erne.

Ingen anden udgift i den offentlige sektor skal – indtil videre – reduceres for at finansiere et større forsvar eller de milliarder, som er blevet brugt på velfærd. Forsøgene på en afbureaukratisering ligner en planlagt fiasko forklædt som en sejrsfortælling.

Da regeringens lavede sin skattereform i december 2023 ville den koste cirka ti procent af råderummet svarende til 6,5 milliarder kroner efter tilbageløb. Nu er skattelettelserne skrumpet til cirka fem procent af råderummet eller måske endnu mindre, mens der i krogene ligefrem tales om en mulig krigsskat, som kan ende med at rulle en del af skattelettelserne tilbage.

Venstre og Moderaterne sidder med en taberhånd.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Lars Løkke Rasmussen ville få alle vælgere til at tabe underkæben, hvis de ofrede forsvaret af Danmark til fordel for skattelettelser. På den måde er oprustningen af Forsvaret og den største udvidelse af den offentlige sektor siden 1960erne blevet en borgerlig mærkesag, fordi ingen – indtil videre – vil betale den politiske pris for at skære andre steder.   

Måske det er forklaringen på, at tre markante løjtnanter fra regeringspartierne, økonomiminister Stephanie Lose (V), erhvervsminister Morten Bødskov (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) for nylig i Berlingske åbnede for at fortsætte regeringssamarbejdet efter næste valg. 

Skal man tro på den økonomiske forskning, er der ikke rigtig noget håb om, at det bliver anderledes. 

To økonomer i den ansete økonomiske tænketank The Kiel Institute har studeret 150 års militære oprustninger i 22 lande. Indsigten fra forskningen er slående.

Stor militær oprustning, herunder både den britiske og tyske oprustning op til Anden Verdenskrig, har deres egne mønstre. Det klare mønster er, at oprustning altid finansieres ved at øge skatterne og øge den offentlige gæld. Det andet klare budskab er, at der ikke sker nogen dybere besparelser på velfærd eller sociale udgifter; det bedste man kan håbe på er en lidt langsommere stigningstakt.

Danmark har en lav gæld, så en lidt højere gæld kan gå an. Problemet er, at Danmark i forvejen har et tårnhøjt skattetryk. Generelt i Europa er situationen værre, fordi masser af lande slæber rundt på tyngende gæld og i eksempelvis Frankrig tårnhøje skattesatser.

Kiel-Instituttet anbefaler en kur bestående af skatteforhøjelser, klapjagt på skatteunddragelse og en fastfrysning af overførselsindkomst som en vej til at bremse stigningen i gælden. Og imens skal regeringerne håbe, at den enorme og samtidige finanspolitiske ekspansion gennem øgede forsvarsudgifter øger væksten, skaber nye virksomheder og økonomisk dynamik, som sænker gældens andel af BNP.

Jeg er hverken klogere eller mere idealistisk end økonomerne i Kiel-Instituttet. Vækst er den eneste vej til at undgå alt for mange økonomiske ulykker, når oprustningen for alvor går i gang.

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator

Hvis man står og mangler en masse kvadratmeter på en god adresse i Østerbro i København, så er der råd for det.

Mæglerselskabet Colliers har fået til opgave at finde en køber til ejendommen, der ligger på Øster Alle 33 - lige ud til Fælledparken og over for Parken.

Der er tale om det, der indtil nu har fungeret som ambassade for De Forenede Arabiske Emirater.

Men ambassaden står til at flytte, og dermed bliver de mere end 1200 kvadratmeter snart ledige.

- Den oplagte køber er for os at se enten en, der vil bruge ejendommen til beboelse, eller et firma, der står og mangler et domicil.

- Det sidste kræver godt nok en godkendelse fra kommunen, siger Ditlev Juul, der er erhvervsejendomsmægler hos Colliers.

Ejendommen blev senest handlet til en pris af 85,7 millioner kroner i august 2018, men det ligger ikke helt fast, hvad den skal koste i dag.

- Prisen er til forhandling, men den kommer under alle omstændigheder til at ligge højere end det, den nuværende ejer gav. Der er brugt rigtigt mange penge på at sætte ejendommen i stand, siger Ditlev Juul.

Ud over beliggenheden centralt på Østerbro og ud til Fælledparken fremhæver han også, at der følger 10-12 parkeringspladser med ejendommen, ligesom den også er indrettet med et højt sikkerhedsniveau.

Sikkerheden består blandt andet i indhegning, videoovervågning, separat vagthus og et sikkerhedsrum i kælderen.

Ejendommen var senest i medierne i 2022, hvor ambassadøren Fatema Khamis Al Mazrouei blev sendt til Norge og ambassaden lukkede.

I den forbindelse følte en række danske selskaber sig snydt, fordi de stod tilbage med ubetalte regninger for blandt andet ombygningen og vagtopgaver.

/ritzau/

Den norske regering vil sælge ud af sine aktier i luftfartsselskabet Norwegian og har påbegyndt processen.

Det skriver det norske medie NRK på baggrund af en ny børsmelding.

Den norske stat ejer lidt mere end seks procent af aktierne i selskabet, efter at staten i midten af maj konverterede en del af et lån fra coronatiden til en ejerandel.

Men nu er finansielle rådgivere kaldt ind for at hjælpe staten af med sin aktiepost.

NRK har tidligere beskrevet, at det var Norwegians ønske, at den norske stat blev medejer af selskabet.

- Vi er meget begejstrede for handlen. Det er vældig godt for Norwegian. Og vi er godt tilfredse med samarbejdet med staten i løbet af årene, sagde finansdirektør i selskabet Hans-Jørgen Wibstad til NRK oven på nyheden om konverteringen.

Lånet fra coronatiden lød på omkring 2,4 milliarder norske kroner og blev givet til selskabet i maj 2021.

Foruden ejerandelen fik staten tilbagebetalt omkring halvdelen af lånet.

Norwegian-koncernen består foruden Norwegian også af flyselskabet Widerøe, som flyver indenrigsruter i Norge og til destinationer i Europa.

Coronapandemien udløste en lang række restriktioner verden over, hvilket fik store konsekvenser for Norwegian og for flyindustrien generelt.

Men det norske selskab kæmpede allerede inden coronakrisen med en stor gæld, som pandemien var med til at forværre.

I første kvartal i år tabte luftfartskoncernen 756 millioner norske kroner svarende til omkring 482 millioner danske kroner.

Flere rejsende fik dog Norwegian til at reducere sit ventede millionunderskud.

Flyselskaberne Norwegian og Widerøe fragtede tilsammen 5,1 million passagerer i første kvartal, hvilket er omkring 300.000 flere end samme periode sidste år.

/ritzau/

Kære læser, velkommen til tirsdagens Business-update.

Det er igen blevet tid til en eftermiddagsoverflyvning af kuraterede erhvervsnyheder fra ind- og udland.

God læselyst!

#1 – Trumps toldkrig får topøkonomer til at sænke vækstmål

Den amerikanske præsident Trumps toldpolitik står til at koste økonomisk vækst.

OECD, den internationale organisation for økonomisk samarbejde og udvikling, vurderer tirsdag, at verdensøkonomien vil vokse med 2,9 procent i år og også 2,9 procent næste år.

Det er en smule lavere end i den forrige prognose fra marts, hvor væksten lød på henholdsvis 3,1 og 3 procent.

Det skriver det amerikanske netmedie Axios.

OECD henviser til væsentlige stigninger i handelsbarrierer, strammere finansielle forhold, svækket erhvervs- og forbrugertillid og øget politisk usikkerhed som årsagerne bag nedjusteringen.

»Hvis disse tendenser fortsætter, kan det dæmpe de økonomiske udsigter betydeligt,« lyder det.

Ifølge rapporten er det amerikanerne selv, som bliver ramt hårdest af toldkrigen. Her forudser OECD nu en vækst på 1,6 procent i år og 1,5 procent næste år, mens organisationen tidligere spåede en vækst på henholdsvis 2,2 procent og 1,6 procent.

#2 – Tysk våbenproducent i europæisk eliteindeks efter gigantisk aktievækst

Ikke mindre end 1.800 procent er aktierne i tyske forsvarskoncern Rheinmetall steget på tre år.

Det betyder, at Rheinmetall fra 20. juni kommer i fornemt selskab, når virksomheden bliver optaget i eurozonens ledende indeks, Stoxx 50.

Det skriver Bloomberg.

Rheinmetall er det eneste rene forsvarsselskab i indekset, der dog også huser franske Safran og Airbus, som leverer dele forsvarssektoren.

Den tyske virksomhed er - som andre forsvarsaktier - steget eksplosivt på grund af den store stigning i europæiske forsvarsudgifter. Alene i år er Rheinmetalls aktiekurs tredoblet.

I forhold til umiddelbart før Rusland angreb Ukraine er aktien steget fra en pris på godt 95 euro til nu næsten 1.900 euro per aktie.

Pladsen i det prestigefyldte indeks bliver overtaget fra Gucci-ejeren Kering. Et selskab, der har haft det anderledes svært som følge af et svagt forbrug på det kinesiske marked og senest tolduroen fra USA.

#3 – Kendt dansk elektronikkæde forsvinder

En af Danmarks ældste elektronikkæder er snart fortid.

Efter sommeren vil Expert, som har eksisteret siden 1964, forsvinde, og butikkerne vil fremover i stedet gå under navnet Punkt1, der hidtil har været mest kendt for salg af hvidevarer.

Det skriver Watch Medier.

»Vi har set en voldsom udvikling i både elektronik- og hvidevarebranchen igennem især de seneste 10 år, hvor produkterne er blevet langt mere integrerede med wi-fi i husholdningsprodukter og udviklingen af Smart Home-teknologi. Samtidig tilbyder de fleste af vores butikker allerede nu både elektronik og hvidevarer, og derfor er det ikke længere relevant med to separate brands,« siger Simon Frølich, direktør for Expert og Punkt1, i en meddelelse.

Punkt1 blev stiftet i 2003 efter en sammenslutning af de tre kæder ServiceRingen, Snehvide og Elkøb og er i dag en af de største hvidevarekæder i Danmark.

Der vil efter sammenlægningen med Expert være 34 Punkt1-butikker fordelt over hele landet.

Tre skarpe fra Berlingske Business:

A: Trump har kastet dansk erhvervsliv ud i en krise. Men Lars Løkke lader ikke en god krise gå til spilde

Danmark kan ikke regne med USA og har ikke råd til kun at handle med lande, der deler vores værdier, mener udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Derfor vil han og regeringen nu åbne døre for danske virksomheder på nye markeder – heriblandt Saudi-Arabien.

Læs her.

B: Så meget rigere blev danskerne i 2024. Eksperter tror på ny fremgang i år trods global uro

Voksende friværdier og store opsparinger til pension får danskernes formuer til at skyde i vejret. Men der er overraskende store forskelle geografisk.

Læs her.

C: Kasi-Jespers millionfidus kaldes »bondefangeri«. Men Finanstilsynet melder hus forbi

Jesper »Kasi« Nielsen mener at have et kæmpe krav mod smykkefirmaet Pandora, og han har tjent millioner af kroner på at sælge andele af den potentielle gevinst til private investorer. Salget har mødt hård kritik fra flere sider, men Finanstilsynet afviser at gå ind i sagen.

Læs her.

Tak fordi du læste med.

Europas største våbenproducent – den tyske forsvarskoncern Rheinmetall – får nu plads i euroområdets elite-aktieindeks.

Det tyske selskab, der producerer kampvogne og ammunition, har oplevet en voldsom aktiestigning – og nu er de blevet så værdifulde, at de kommer med i Euro Stoxx 50-aktieindekset fra den 20. juni.

Euro Stoxx 50 er et aktieindeks, hvor det schweiziske firma Stoxx udvælger 50 af de mest værdifulde og likvide selskaber på tværs af landene i euroområdet og sektorer.

Rheinmetall erstatter Gucci-ejeren Kering SA i indekset, skriver Bloomberg.

Euro Stoxx 50 er en slags »Champions League« inden for europæiske aktier, siger Nordnets investeringsøkonom Per Hansen.

Rheinmetall-aktien er steget med mere end 200 procent i år. Det skyldes et boom i Europas militærudgifter og øgede sikkerhedsbudgetter i mange europæiske lande.

»Det er et udtryk for, at aktiekursen er steget helt, helt kolossalt. Det er et udtryk for, at investorerne  sætter en meget højere pris på det, som Rheinmetall laver,« siger Per Hansen.

Bare i maj steg aktien med 26 procent, hvilket øgede firmaets markedsværdi til næsten 87 milliarder euro svarende til næsten 650 milliarder danske kroner.

Den markedsværdi gjorde Rheinmetall større end mere end halvdelen af de eksisterende medlemmer af aktieindekset Euro Stoxx 50-indeks.

Rheinmetall-aktien er steget cirka 1.800 procent, siden Rusland invaderede Ukraine i februar 2022. 

Og det vidner om en stor forandring, siger Per Hansen: Blandt både private og instituionelle investorer var våbenaktier blot for nogle år siden »non grata«, men sådan er det ikke længere i dag.

»En indlemmelse i et indeks som Euro Stoxx 50 viser, at våbenaktier er gået fra noget, som ingen vil røre ved, til noget, som ingen vil undvære.«

Den tid, hvor våbenaktier blev afskrevet som amoralske, virker nemlig til at være forbi, og flere privatinvestorer kaster deres opsparinger efter forsvarsindustrien.

Over det seneste år har danskerne mere end nogensinde før været på indkøb i de udenlandske forsvars- og våbeninvesteringsforeninger. Det viser nye tal fra investeringsplatformen Nordnet, som Berlingske tidligere har fået indsigt i.

Det var akavet. Måske næsten en smule patetisk. Der stod verdens rigeste mand småtrippende. Væk var de store armbevægelser. Væk var frækheden. Væk var alt, der kunne overstråle den egentlige hovedperson.

Da Elon Musk i fredags fik sin lille afskedsceremoni i Det Ovale Kontor, var det tydeligt, hvem der bestemmer. Hvem der helt bogstaveligt sidder i førersædet. Bænket bag det enorme skrivebord, der symboliserer præsidentens magt, overrakte Donald Trump en nøgle og en pæn tak til Musk. 

Det var det. 130 dage i alverdens rampelys var forbi. For Musk altså. Officielt udløb hans midlertidige tilknytning som rådgiver. Det var helt åbenlyst, at Trump var mest komfortabel ved situationen. 

For Musk har nu udspillet sin rolle i Trumps nøje koreograferede verden. Farvel og tak. Hvis Musk ikke forstod et vink med en vognstang, fulgte Trump afskeden op med en spektakulær fyring.

Lørdag trak Trump Elon Musks håndplukkede valg til chef for rumagenturet NASA tilbage. Dem, der skal stå i spidsen for Musks livsmission om at kolonisere Mars. Tech-milliardæren og Musks gode ven, Jared Isaacman, skulle ellers snart have været bekræftet i Senatet, men blev pludselig fjernet efter en »grundig gennemgang af tidligere forhold«.

»Det er sjældent at finde en person, der er så kompetent og godhjertet«, var Musks eneste kommentar til fyringen.

Ingen over og ingen ved siden af Trump. Det var beskeden efter et forhold, der på alle måder har været helt usædvanligt.

Musk smed mere end 250 millioner dollar og sig selv ind i valgkampen i efteråret 2024. Han fik en historisk fremtrædende placering som præsidentens BFF, best friend forever. Han fik flere gange lov til at stjæle opmærksomheden fra en supernarcissist, der hader at blive overstrålet.

Vi var mange, der forventede en eksplosion, når to store egoer stødte sammen. Men i stedet endte Musk som en flad ballon. Kørt over af mesteren selv.

En politisk genistreg

Det var politisk genialt, da Trump udnævnte Musk til general for DOGE, departement for government efficiency. Målet var at skære dybt i Washingtons bureaukrati. At dræne den sump, som mange amerikanere elsker at hade.

Sammen med truslen om straftold mod Mexico, Canada og Kina på grund af indstrømning af fentanyl og illegale indvandrere var det med til at løfte Trumps meningsmålinger i de første uger efter valgsejren.

Da Trump så indtog Det Hvide Hus, blev Musk sluppet fri. 

Første offer var udviklingshjælpen (USAID), der er blevet mere eller mindre nedlagt. Det var genialt. Demokraterne råbte og skreg, men for den almindelige amerikaner, der tænker America First, giver det ingen mening at sende penge ud i verden. Så kom Udenrigsministeriet, og derefter gik det slag i slag.

Desværre kom man til at fyre blandt dem, der havde ansvaret for atomvåbnene. Man kom til at fyre blandt dem, der bekæmper epidemier midt under en fugleinfluenza. Desværre kom man til at fyre i pensionsstyrelsen, så hundredtusinder af USAs svageste ikke kan få deres pension. Mange tusinder er fyret i skattevæsenet, hvilket uafhængige analyser viser vil øge skatteunddragelsen og reducere statens indtægter.

Shit happens.

De fleste besparelser er kommet ved at rive kontrakter i stykker, at undlade at betale for udførte ydelser og ikke mindst at skære dybt og hårdt i bevillinger. Det er mest gået ud over forskningen.

Meget offentlig administration kan ligesom i det private erstattes eller suppleres af kunstig intelligens, men det er ikke den proces, som Musk satte i værk. Hvis Trump havde ønsket en kulturforandring, ville han være gået mere metodisk og velfunderet frem. For der er ingen tvivl om, at meget i Washington – ligesom i den danske statsadministration – fortjener et eftersyn, hvor mange års knopskydning kan luges ud.

DOGE mener selv, at de har frigjort 175 milliarder dollar over en eller anden udefineret tidshorisont, men analytikere sætter tallet meget lavere. Derfor er spørgsmålet, hvad det var for en opgave, Musk reelt har løst.

I de første uger bidrog Musk til at skabe den overvældende strøm af tiltag og nyheder, der skulle overvælde og paralysere politiske modstandere og pressen. Men i takt med at fyringer hobede sig op i retsvæsnet, og de mange uigennemtænkte besparelser viste grimme bieffekter, er Musk blevet en belastning.

Men tænk engang, hvilken nytte han har gjort! Alt det upopulære, som Trump ønskede at gøre for at sparke til systemet, har ramt Musks omdømme og ikke Trumps.

Musks virkelige rolle har været at skræmme og intimidere statens ansatte. Blandt andet ved at få dem til hver uge at indrapportere, hvad de har bidraget med. Ved at gøre brugen af enhver dollar til et bureaukratisk mareridt.

At få dem til at føre Trumps politik ud i livet og ikke – som i første periode – at forsøge at bremse skadevirkningerne.

Titusinder har opgivet og frivilligt forladt staten, hvilket betyder, at Trump til efteråret kan besætte måske op til en kvart million stillinger med folk, der er loyale over for ham og hans politik og ikke over for forfatningen.

Nu kan Trump så rydde op i de værste fadæser, som DOGE har efterladt. Men udviklingshjælpen og mange andre programmer med årtier på bagen kommer ikke tilbage.

Stukket i ryggen

Hvis Musk føler, at hans indsats er blevet belønnet med dolkestød i ryggen som i »Mordet i Orientekspressen«, er det ikke uden grund. 

Kongressens »store og smukke« pakke forøger statens underskud massivt i de kommende år – og Musks DOGE-besparelser ligner dråber i havet. Musk erklærede sig »skuffet« i et interview i søndags. En udgiftslov »kan ikke både være stor og smuk«. Republikanerne trak på skuldrene. Musks mening er ikke længere vigtig. 

Musks angreb på bureaukratiet er blevet brugt som forhammer mod alt, der kan kaldes »woke«, hvilket Musk ikke havde noget imod. Men denne gang dækker det også alt, der har med klima at gøre. Det har ramt støtten til elbiler, men det har også fjernet al støtte til grøn energi, som Musk er dybt afhængig af.

Angrebet på støtten til forskningen er også kombineret med »woke« og en klapjagt på udenlandske studerende. Ikke mindst kinesiske. Musk har fra begyndelsen lagt sig ud med MAGA-verdenen ved at kæmpe for lettere adgang for udenlandsk arbejdskraft, især ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede. »Subtards«, kaldte Musk højreorienterede kritikere omkring jul. Det er et nedsættende udtryk om de pågældendes intelligens.

Musks kamp er nu tabt. USA står over for den største hjerneflugt nogensinde. Adgangen til den arbejdskraft, som Musk har vurderet er uundværlig, hvis USA skal vinde det globale teknologikapløb, rejser andre steder hen.

Og så er der handelskrigen. Det var her, at Musk for første gang gik i clinch med præsidenten. Og tabte. Musk er på alle måder taber i en handelskrig. Stål og aluminium er dyrere. Teslas omsætning i Kina er kollapset. Materialer til bilbatterier er underlagt kinesisk eksportkontrol. På de vigtigste eksportmarkeder er Musk blevet symbolet på USA. 

På alle Trumps signaturpolitikker står Musk på den anden side. I sidste ende viste det sig, at hans indflydelse i Washington var begrænset og kortvarig. Ingen republikanere i Kongressen – eller regeringen – begræder hans exit. 

Hvilket forretningsimperium?

Nu vender han så hjem. Men til hvad? Elon Musks virksomheder har alvorlige udfordringer. 

Teslas markedsværdi er godt nok steget med 368 milliarder dollar, siden Musk annoncerede sin tilbagevenden, men er euforien berettiget?

Salget af Tesla-biler er ramt af Musks politiske udskejelser. Var det en hjælpende hånd eller et dødskys, da Donald Trump 11. marts i en bizar happening i Det Hvide Hus lavede et salgsfremstød for Tesla med ordene: »De skader et stort amerikansk selskab«?

Det er nu lysende klart for enhver, at hvis du køber en Tesla, støtter du Donald Trump.

Det nytter ikke noget, at republikanske vælgere er blevet glade for Musk. De køber ikke elbiler. Hvis man taber de amerikanske kyster, Europa og Kina, er der ikke meget tilbage.

Tesla har stort fokus – og bruger mange udviklingsressourcer – på robottaxaer. Det er en spændende strategi, men ikke uden risici.

Xs markedsværdi fik et løft, da Musk trådte helt ind i Det Hvide Hus, men hvad nu, hvor Musk er falmet og parkeret på sidelinjen? Vil de store annoncører trække sig igen? Trump har hele tiden holdt fast i at bruge sit eget Truth Social, der dog er halveret i markedsværdi siden indsættelsen.

Musk brugte sin indflydelse til at få åbnet døren, så SpaceXs Starlink nu anvendes stadig flere steder i den amerikanske stat. Men den implicitte trussel om at lukke ned for Starlink i Ukraine kaster en skygge over selskabets internationale ambitioner. Det er ikke uden grund, at det franske Eutelsat er fordoblet i værdi her i foråret.

SpaceXs raketter har indtil nu ikke levet op til forventningerne – og noget kunne tyde på, at Trump ønsker armslængde mellem hans eget NASA og Musks selskab.

Musk er vant til at være den gyldne dreng og kunne gå på vandet.

Nu har han lært den lektie, som mange før ham har måttet lære på den hårde måde – og som mange efter ham kommer til at lære:

Loyaliteten går kun én vej i Trumps verden. Og man står ofte afpillet tilbage, når man har været en tur gennem universet. Det er det samme hver gang, selvom sikkert også mange af Trumps ministre lige nu tror, at det vil gå dem anderledes.

Musks medieeksponering har efter afskeden i Det Hvide Hus – i alt fra The New York Times til Fox News – handlet om bizar opførsel og et muligt stofmisbrug og ikke hans tanker for virksomhederne. Noget kunne tyde på, at man nu tør sige ting højt, som man ikke turde, da han var præsidentens bedste ven.

Når man starter sin genkomst med »jeg er ikke på ketamin, for fanden«, er der sket en omfattende skade på ens brand. Musk er i dag en falmet stjerne. Takket være mødet med Trump. Han rejste sig ikke en gang for at sige farvel.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Den ellers så brugte, kinesiske onlineplatform Temu oplever voldsomt faldende brugertal, efter at Donald Trump ved et dekret afskaffede muligheden for at få tilsendt småpakker, uden at der blev afregnet told.

Det daglige antal brugere af Temu i USA er i maj faldet med hele 58 procent, viser tal fra analyseselskabet Sensor Tower, som følger tæt med.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

2. maj fjernede Donald Trump toldfritagelsen for småpakker, kendt som »de minimis«. Indtil da havde varer til en værdi af op til 800 dollar (5.260 kroner) undgået at skulle svare told.

I stedet blev der lagt 120 procents told på alle småpakkerne.

Temu og modeplatformen Shein havde på rekordtid vundet sig store positioner inden for internethandel, fordi de kunne fremsende bestilte varer uden told. Dette har også været gældende i Europa. I Danmark har Temu været den næstmest benyttede netbutik for danskernes indkøb på nettet, kun overgået af tyske Zalando.

Tal fra konsulentfirmaet Bain & Company viser, at væksten for både Temu og Shein er dykket betydeligt siden nytår. Ved årsskiftet lå Temu 37,5 procent højere end et år tidligere, mens Sheins vækst havde været på 30,6 procent.

Betydeligt pres

Gjort op pr. 18. maj lå Temu kun 8,8 procent højere end året før, mens Shein lå 24,1 procent under sidste års niveau.

Tilbagegangen kunne også aflæses i Temu-ejer PDDs regnskab for 1. kvartal. Her var forventningerne til årets salg udeladt, og PDDs ledelse fortalte, at toldsatserne havde givet et betydeligt pres på dem, der sælger varer gennem Temu.

Alle pakker, som Temu sender til USA, skal nu følges af toldpapirer.

Dykket i USA modsvares af, at antallet af Temu-brugere uden for USA i 2. kvartal steg med 90 procent til 405 millioner månedligt aktive globalt.

Både Temu og Shein har hævet deres priser efter afskaffelsen af toldgrænsen.

EU arbejder på også at lægge afgift på alle småpakker, som hidtil har været undtaget told, hvis de var mindre end 150 euro (omkring 1.100 kroner) værd.

Det sker for at tvinge onlineplatformene til at blive momsregistrerede og samtidig holde dem ansvarlige for, at importerede varer overholder forbrugerbeskyttelsesreglerne og ikke indeholder forbudte stopper eller er til fare for børn.

Meget tyder på, at inflationsfrygten for alvor er sparket til hjørne i de lande, der har euroen som valuta.

En opgørelse fra det europæiske statistikbureau Eurostat viser, at inflationen i eurolandene blot lød på 1,9 procent i maj måned.

Det er første gang siden september, at tallet er under målsætningen på to procent, og det er et fald på hele 0,3 procentpoint sammenlignet med april.

En vigtig årsag er, at kerneinflationen - hvor man ser bort fra priser på energi og råvarer - er faldet fra 2,7 procent til 2,3 procent. Det er det laveste niveau i mere end tre år.

Dagens tal efterlader ifølge Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Den Europæiske Centralbank (ECB) med en nem beslutning, når der torsdag holdes rentemøde.

- ECB har foreløbig sænket renten tre gange i år, og det er i høj grad forventningen, at de trykker på renteknappen igen på torsdag, hvor de har rentemøde, siger han.

Chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann fra Danske Bank tror da også, at inflationen vil holde sig omkring to procent de kommende måneder.

- Lidt svagere global efterspørgsel efter europæiske varer som følge af handelskrigen og billigere importvarer som følge af den styrkede euro vil bidrage til at holde inflationen nede, lyder hans vurdering.

Spørgsmålet er så, hvad en stabil og lav inflation vil betyde for rentebeslutningerne de kommende måneder.

Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank, mener, at der fortsat er grund til at sænke renten, selv om inflationsmålet er nået.

Det skyldes, at europæisk økonomi lige nu kører på lavt blus og kunne have glæde af det skub bagi, som flere rentenedsættelser vil give.

- Derfor forventer vi også, at ECB fortsætter med at sætte renten ned på den anden side af sommerferien. Det vil trække de korte renter endnu længere ned, end vi ser nu, siger han.

Det er blandt andet boligejere med variable renter og hyppig refinansiering, der får størst glæde af rentesænkningerne, herunder dem med såkaldte F-kort-lån, der står over for at skulle have ny rente med virkning fra 1. juli.

/ritzau/

Han er blevet beskyldt for både »bondefangeri« og »svindel for åbent tæppe«.

Men forretningsmanden Jesper »Kasi« Nielsen kan tilsyneladende med god samvittighed fortsætte den fidus, som har indbragt ham et stort tocifret millionbeløb.

I årevis har han udkæmpet et slagsmål mod sin tidligere arbejdsgiver, smykkefirmaet Pandora, hvor han mener at have hele 12 milliarder kroner til gode.

Og sideløbende har han solgt såkaldte miniandele af sin potentielle gevinst til private investorer.

For 10.000 kroner kan man for eksempel købe 0,001 procent af gevinsten.

På sin hjemmeside markedsfører Jesper Nielsen det selv som »en unik investeringsmulighed med højt afkast«, og indtil videre har fidusen angiveligt indbragt ham over 30 millioner kroner.

Både Pandora og Forbrugerrådet Tænk har dog kritiseret salget heftigt, og sidstnævnte har for nylig opfordret Finanstilsynet til at komme på banen.

Men tilsynet – som holder øje med investeringsfirmaer og andre finansielle virksomheder – melder nu hus forbi.

»Finanstilsynet har vurderet, at de udbudte miniandele ikke udgør finansielle instrumenter, der er omfattet af den finansielle regulering. Det betyder, at personer, der vælger at købe sådanne andele, ikke er omfattet af de investorbeskyttelsesregler, som gælder for regulerede finansielle produkter,« skriver tilsynet i en mail til Berlingske.

Tidligere har Pandora klaget over salget til Forbrugerombudsmanden.

Men her blev det slået fast, at Jesper Nielsen har skiltet tilstrækkeligt med den risiko, der følger med at købe hans andele.

»En fiktiv gevinst«

Kort fortalt handler slagsmålet om, at Jesper Nielsen i flere år ejede en del af Pandora, indtil han i 2010 blev købt ud.

Det skete til en pris på knap 400 millioner kroner plus en potentiel bonus – en såkaldt earn out – baseret på Pandoras indtjening over de kommende fem år.

Men da smykkekæmpen gjorde regningen op, var der 0 kroner til Jesper Nielsen, som blev rasende og tog sagen i voldgiftsretten.

Her faldt afgørelsen i 2021 ud til Pandoras fordel.

Men det fik ikke Jesper Nielsen til at opgive slagsmålet. 

Tværtimod har han siden forsøgt at få genoptaget voldgiftssagen, ligesom han har stævnet Pandora ved Retten på Frederiksberg.

Samtidig har han fortsat sit salg af miniandele, og det er faldet Pandora for brystet.

»Folk lokkes til at kaste deres opsparing efter en fiktiv gevinst, som aldrig nogensinde vil komme til udbetaling. Det eneste, man får ud af den investering, er at finansiere en konkursrytters livsstil på Mallorca,« har Pandoras advokat, Jeppe Jensen, tidligere udtalt til Berlingske.

»Vi undrer os over, at der tilsyneladende er frit spil for denne type bondefangeri, og håber, at Jesper Nielsen vil betale pengene tilbage til de mennesker, han har snydt,« tilføjede advokaten.

Samtidig advarede Forbrugerrådet Tænk mod, at man investerede i miniandelene.

»Det minder jo om et lotteri, hvor man hele tiden skruer på den potentielle gevinst for at lokke kunder til. Jesper Nielsen har tabt den her sag én gang allerede,« lød det i den forbindelse fra cheføkonom Morten Bruun Pedersen.

På vej i retten

Indtil videre har Jesper Nielsen ikke haft meget medvind i sin sag mod Pandora.

Som nævnt tabte han sagen i voldgiftsretten i 2021, og siden er forsøg på at få sagen genoptaget blevet afvist i både Sø- og Handelsretten samt Østre Landsret.

Men han kaster ikke håndklædet i ringen. 

Som nævnt har Jesper Nielsen og medlemmer af hans familie stævnet Pandora med et påstået krav om hele 12 milliarder kroner ved Retten på Frederiksberg.

Berlingske har spurgt retten, om stævningen er blevet optaget til behandling i retten.

»Sagen afventer berammelse hos retten,« lyder svaret fra Retten på Frederiksberg.

Hos Pandora har man dog hidtil taget stævningen med ro.

»Jesper Nielsen forsøger desperat at puste liv i et grundløst krav, der allerede er endelig afgjort i en voldgiftssag. Hverken Jesper Nielsen, hans mor eller hans søster har noget krav mod Pandora, så deres stævning er absurd,« har Jeppe Jensen, Pandoras advokat, skrevet i en mail til Berlingske.